Min side

Bestil her

Min side

Nørre Søby Kød

online-bestilling af kvalitets kød erhverv

OM OS

Ugens tilbud

Ugens
Tilbud

Bestil direkte her

ugens-bedste-tilbud på kvalitets kød

DET BEDSTE FRA HELE VERDEN

Det kræver en god portion tillid at handle med kød. Det betyder meget for os, at vi både kender og stoler på vores leverandører. Vi handler med fantastiske leverandører i vores eget nærområde men vi finder også de bedste producenter i udlandet. Det er vigtigt for os, at kvaliteten på vores kød altid er den bedste inden for alle kategorier.

Rævhede Naturprodukter, Danmark

Hos Nørre Søby Kød sætter vi en ære i at finde ekstraordinært gode varer til vores kunder, og derfor er vi rigtigt glade for samarbejdet med Rævhede Naturprodukter.

Den nordjyske virksomhed har nemlig specialiceret sig i gode varer, der hører til i den ekstraordinære del af menukortet, og hvis vi har ønsker til vildt spændende produkter, træder Jimmy Lunde Havgaard og hans team i Rævhede til.

Rævhede Naturprodukter har leverer lækre kvalitetsudskæringer af fersk vildtkød – f.eks. dådyr, krondyr, vildsvin, lam, bison og meget mere, og det er også i samarbejde med Rævhede, at vi snart kan præsentere vores egen helt særlige luksusskinke, der kan leve op til de højeste standarder i verden.

Hvis du kommer til Aabybro-egnen, anbefaler vi varmt et besøg i gårdbutikken, hvor du også kan se blandt andet deres store kronhjorte i fri dressur.

Grambogård, Danmark

Vores fynske venner hos Grambogård har vi efterhånden arbejdet sammen med i lang tid, og i lige så lang tid har vi glædet os over deres filosofi, der bygger på etisk ansvarlighed, nærhed og kvalitet.

Fra gården ved Tommerup leveres der altid velsmag og kødet bærer præg af, at dyrerne er vokset op i naturlige omgivelser, og helt uden at være præget af stress og jag.

Oksekødet fra Grambogård kommer fra stude og kvier for at give den bedste fedtmarmorering og smag, og kalvekødet er lyst og mørt - og svinekødet fra Grambogård er en hel lille solstrålehistorie i sig selv.

Grambogård står således bag både "Den glade æblegris" og "Den sunde urtegris" i bestræbelserne på at opnå den bedst tænkelige smag samtidig med, at hensynet til dyrenes opvækst er i højsædet.

Den filosofi kan vi godt lide - og så smager det godt!

ABP Food Group

ABP Food Group er en af de største privatejede producenter af oksekød i Europa, og mere end en million stykker kvæg forarbejdes hvert år på slagteriet. At stort kan være godt beviser ABP gang på gang som prisvinder i diverse konkurrencer.

Virksomheden lægger stor vægt på, at kvæget er opvokset på græs under bæredygtige betingelser, og det betyder, at kødet har et lavt indhold af mættede fedtsyrer, at kødet er rigt på omega 3 fedtsyrer, på E- og B-vitaminer, på mineraler, calcium, magnesium og potassium.

For os er det imidlertid det mest væsentlige, at ABPs produkter smager godt og er møre - hver gang, og det krav opfyldes ved alle forsendelser.

Greater Omaha Beef

Greater Omaha Beef ligger i Nebraska, som er en del af det, man kalder Majsbæltet i USA, og her fra kommer det bedste oksekød, det amerikanske marked kan byde på.

Gennem mange år har Greater Omaha brugt kræfter på at udvælge de bedste kvægavlere og i tæt kontakt med avlerne sammensættes bl.a. foderet til kvæget. Og her er det naturligvis majs, der primært bruges i foderblandingen.

Der er fokus på kvalitet og håndværk i hele processen, fra det bedste foder til slagtning uden at stresse dyrene, og derpå er kødet håndteret på et højteknologisk anlæg. Alle disse faktorer gør at kødet har en sublim ensartet smag og mørhed.

Vi har med stolthed solgt Greater Omahas produkter i årevis, og vi kan skrive under på, at flere af produkterne gør sig usædvanligt godt på grillen.

Dansk Kalv, Danmark

Danish Crown har et unikt kalvekødsprogram, som er anerkendt over hele verden. Det udmærker sig bl.a. ved kvalitetskontrol lige fra kalvens fødsel til 100% styring af fodring, græsning etc.

Der er intet, der er overladt til tilfældighederne, og det giver et utrolig lækkert stykke kød, som er blevet forfinet gennem mange år.

Dansk kalvekød bruges i gastronomikonkurrencer verden over.

IBP, USA

Kødkvæget fra det amerikanske firma har vi valgt på grund af, at kvæget er fodret med græs, og dermed har det en lidt mere markant og kraftig smag uden at det går ud over den gode fedtmarmorering.

Virksomheden har perfektioneret produktionen siden 1967, og er nu en af de absolut førende og mest anerkendte amerikanske leverandører af græs-kødkvæg.

Siden 2008 har vi haft IBP på programmet, og vi har altid været utroligt tilfredse med deres produkter.

Forkortelsen IBP dækker i øvrigt over ordene "Iowa Beef Processors" og dermed afsløres, at producenten oprindeligt holdt til i Iowa. I dag er IBP opkøbt af Tyson Fresh Meats

Silver Fern Farms

Silver Fern Farms' oksekød har alle de kvaliteter, oksekøds-elskere er på udkig efter. Oksekød fra Silver Fern Farms er nemlig flot struktureret, naturligt magert og nærende.

New Zealand er kendt for sine åbne vidder og dets milde klima og det giver mulighed for at kødkvæget året rundt kan græsse på de frodige græsgange.

Silver Fern Farms har valgt deres leverandører ud fra et stramt program, som bl.a. omhandler fokus på kvalitet i foder, transport til slagteriet og slagteprocesser.

Slaney Rosé Veal, Irland

Slaney Rosé Veal er en familiestartet virksomhed , der har leveret kvalitetskød siden 1970. Hele tiden har har Slaney Food, der producerer kødet formået at følge med udviklingen, og i dag råder virksomheden over et højteknologisk slagteri – men fortsat med fokus på de værdier, det hele begyndte med.

Navnet kommer fra kødets farve, der er lyst rødt og ifølge virksomheden skyldes det, at der lægges høj vægt på dyrevelfærd og nænsomt opdræt, hvor kalvene dier længe og takket være en afbalanceret kost senere i deres liv, er kødet mindre fedtholdigt, men stadig saftigt og med særdeles god smag, når bøfferne lander på tallerkenerne hos forbrugerne.

Et særdeles godt bevis på kødets kvalitet kom i 2011, hvor Rasmus Kofoed hentede kokkenes verdensmesterskab - Bocuse d'Or - til Danmark bl.a. med kød leveret af Slaney Food.

Sådan skal Nørre Søby Køds kunder have det!